tejst 1 TEJSTERNE PÅ
HIRSHOLMEN
E
tejst 2
Tejsterne er sammen med splitternerne en fast bestanddel af Hirsholmene fugle, og derfor ville jeg gerne have en beskrivelse med af disse små vævre fugle med på siden om Hirsholmene. Heldigvis fandt jeg i Lene Pedersens bog: ”HIRSHOLMENE året rundt” en så fin beskrivelse af fuglenes tilværelse på øen, at det ikke kan gøres bedre. Jeg har fået lov til at gengive teksten og her er den så:

Hirsholmenes tejster
Allerede fra midt januar kan mange tejster være i fuld ”pragtdragt” klar til sommerens strabadser. I løbet af den kommende tid skifter de sidste yngleklare tejster fjerdragten fra vinterdragt til sommerdragt. En tejst er to år før den er klar til at yngle.
Ser man om sommeren en tejst med brunplettet dragt og slidte vinger, er det en unge fra sidste sommer.
Forklaringen på dette kommer senere.
For den der kommer som gæst til Hirsholmen med postbåden i disse forårsmåneder er der imidlertid ikke en tejst at se. Jo undervejs med båden ses de på havet, men ikke herovre på molerne og i havnen.
Vil man se dem her, skal man være her om morgenen, så er havnen fuld. Et kog af fugle, der overgår hinanden i vand- og luftpræstationer, og luften er fuld af fine høje tejstlyde. Mellem klokken 9 og 10 er det hele forbi; så drager flokken til havs for først at vende tilbage næste morgen.
Kolonien af tejster er den største i Danmark, og den omfatter ca. 750 par. Halvdelen af Danmarks bestand.
En Tejst er en alkefugl, en havfugl bygget til livet i og ved vand.I familie med blandt andet lomvi, lunde og alk.

Under gang kan de minde om pingviner. Men til forskel fra pingviner kan deres vinger bruges både under vand og i luften. Al den morgenoptræden i havnen har kun det ene formål for tejsten at finde den bedst mulige partner.
Tejster danner som regel par for livet, men lykkes samarbejdet om æg og unger ikke, eller dør en partner, må der findes en ny.
Og tejsterne kan i parringstiden alt: Flyve, dykke, bruse hen over vandet ”springe buk” over hinanden, gå i sære gangarter omkring den udvalgte – altsammen mens de udstøder fløjt og skrig, som holderstemningen i gang.
I begyndelsen af maj måned lægges de to æg. På Hirsholmene har tejsterne reder mellem molens sten og mellem store sten på stranden.
Den søndre havnemole er lukket for offentlig adgang i yngletiden af samme årsag.
De mest erfarne tejster får de bedste redepladser, tilpas dybtliggende og dermed beskyttet mod andre fugle, især måger, og tilpas højtliggende i sikkerhed for overskylning.
Tejsterne bygger ikke rede; æggene lægges direkte på stenene derinde .Der ruges på æggene ca. en måned. Både af han og hun, der afløser hinanden med ca. 2 timers mellemrum. Fodringen begynder så snart ungerne er kommet ud af æggene.
Spisesedlen lyder på tangspræl, tilsat lidt tobis og ålekvabbe. Efterhånden som ungerne vokser, vokser størrelsen på de fisk, de voksne fugle bringer hjem. Der fodres 19 timer om dagen fra kl. 3 til kl. 22 ca. Til 2 unger ca. 17 fisk pr. pr. dag!
Ca.50 dage gamle er ungerne flyvefærdige, eller rettere de forlader reden og må klare sig selv. De kan i starten ikke flyve, men dykker, når der er fare på færde. Når ungerne har forladt reden søger også de voksne tejster til havs. Her skifter de alle deres vingefjer på én gang, så de i ca. en måned ikke kan flyve. Siden skiftes halefjer og kropsfjer. Kropsfjer skiftes ikke på en gang, men i flere langsomme tempi.
En havfugl skal hele tiden være ”vandtæt”. Under fældningen er det, at farven på en tejst skifter, så en tejst pludselig bliver en næsten hvid fugl.
I løbet af vinteren og det tidlige forår skifter kropsfjer og halefjer igen, nu til den sorte sommerdragt.
Sommerens unger må beholde deres hale- og vingefjer til næste efterår.
Det er derfor, de tager sig så slidte ud. De må til foråret nøjes med at skifte til sommerfarve på kroppen. Kroppen bliver sort med ny skiftede fjer som de voksne fugles, men hale og vinger er fra sommeren før.
Denne sommer – som et-årige – tilbringer de til havs.
Først året efter er de klar til at yngle og til kampen om den bedste mage og den bedste redeplads.
-------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg har kun en enkelt tilføjelse – nemlig at I som besøgende måske har lagt mærke til, at tejsterne, inden for de senere år, også opholder sig på den Nordre mole, og at de øjensynlig ikke lader sig genere af, at mennesker færdes der på vej til og fra både eller til og fra badebroen. Det er næsten sådan, at det er de forbipasserende, der skal passe på ikke at træde på de små spændende fugle!

PS: Lene Pedersen boede på Hirsholmene sammen med sin mand, Kurt Pedersen, der var administrator på Hirsholmene Fra 1996 – 2006.


Alle billederne af tejsterne er taget af Jørgen Nielsen på Hirsholmene
tejst 3 tejst 5  tejst 5