Stosmugleren Ernst Bremer STORSMUGLEREN BREMER

”Bremers Brønd”, det var Jørgen Nielsen, fastboende på Hirsholmene, der første gang introducerede mig for navnet på den brønd, der ligger mellem Klokkehuset og klokkestablen. Og han kunne videre fortælle, at det var der Hirsholms beboere skjulte Ernst Bremer, når han søgte ind til øen, med tolderne lige i hælene. Og de er helt sikkert blevet betalt godt for deres hjælpsomhed med så rigeligt med våde varer, som Ernst Bremer netop var leverandør af.

Men vi skal et godt stykke tilbage i tiden, til begyndelsen af 1900 tallet. Helt nøjagtigt skal vi tilbage til 1917, hvor regeringen indførte en ny skat på snaps, der betød at ”fattigmandens trøst”, som det den gang var, steg fra ca. 1 kr. med skat til omkring 12 kroner med den nye skat. Det er klart, at en så stor stigning måtte fremtvinge en hel del initiativtagere, der kunne levere spritten uden den skatteforhøjelse, og for Nordjyllands vedkommende – og for øvrigt også for Norge, der havde totalforbud mod spiritus og Sverige – var det Ernst Bremer, der var den dygtige og flittige leverandør.

Ernst Bremer blev oprindelig født på Ökersö lidt norden for indsejlingen til Gøteborg i 1912, og startede egentlig sin karriere på arbejdsmarkedet på en Fiskefabrik, men eventyrlyst og initiativ drev ham hurtigt ud i arbejdet med at skaffe billig sprit. Det blev indkøbt i større partier i Holland eller Tyskland, og fragtet nordpå, hvor selve fordelingen af de våde varer – mest en dels 96% sprit – blev fordelt fra Bremers faste opholdsplads Hertas Flak der ligger ca. 12 km ssø for Skagen og den gang lå det uden for 3 sømilesgrænsen, hvor han altså var urørlig.

Bremer var ikke alene en dygtig forretningsmand – havde i sine velmagtsdage en flåde på omkring 14 – 15 hurtiggående både, der kunne fordele spritten til forskellige destinationer i Danmark, Norge eller Sverige – men han var også både velbegavet og ret god til snyde tolderne. Til at begynde med, var det jo i høj grad de hurtige både, der gjorde det muligt at snyde tolderne, men jo bedre de blev udstyret, jo snedigere var Bremer så på at indrette sin transport. Han brugte fx en jernramme med mange dunke sprit fastgjort til rammen, som så blev trukket efter båden, og hvis tolderne så viste sig, sænkede man bare rammen, så der ikke var nogen gevinst for tolderne, Han kunne så senere finde og hente spritten op da der var fastgjort både et anker og poser med kemikalier som efter nogle timer flød op til overfladen til rammen. Bremer købte også på et tidspunkt en fhv. tysk torpedobåd, som han med 30 knob drønede lige ind i Oslofjorden med, afleverede sin ladning og forsvandt igen lige så hurtigt, uden at tolderne havde mulighed for at fange ham.

Det er klart, at politi og toldvæsen i både Norge, Danmark og Sverige var på jagt efter ham, og det lykkedes også ind imellem at få ham fanget. Fx blev han af dansk politi fanget og afleveret til svenskerne ved Malmø båden i København. Lige som båden lagde fra land afledte han tolderens opmærksomhed et kort øjeblik, og sprang op på rælingen og derfra lige ned på kajen. Tolderen opdagede det, og forsøgte det samme, men røg i vandet. Det fortælles, at Bremer lige så, om tolderen nu kunne klare sig, og da han kunne det, forsvandt Bremer væk.

En anden historie, der fortælles om ham foregår i Norge mellem Larvik og Sandefjord, hvor han skulle aflevere en ladning på 3200 liter sprit. Bremer blev sat i land og brugte så det meste af natten på at skjule ladningen med kviste og blade, og ledte så efter det hus i udkanten af Sandefjord, som tilhørte modtageren af spritten, indtil han skulle hentes den følgende nat. Han fandt det, men da ingen åbnede for ham, da han bankede på, skaffede han sig vej ind på egen hånd, og træt som han var, lagde han sig til at sove. Pludselig hørte han dog folk omkring huset – måske toldere eller politi – og da det også lykkedes dem at skaffe sig adgang til huset, flygtede han op på øverste etage. Da han kunne høre at de kom op ad trappen, smuttede han ud ad vinduet, og hængte sig fast i grenene i de vinstokke, der omkransede huset, og der blev han hængende - turde ikke springe ned, da det lavede for megen støj – og da de endelig var væk igen kunne han kravle ind, med hænder der nærmest var gået i krampe af at holde fast. Han blev hentet den følgende aften ved 23 tiden på kajen i Sandefjord.

Theofil Nielsen(postfører af Hirsholmbåden fra 1925 – til 1947) har også i en avisartikel fra 1978 fortalt flere historier, der fortæller lidt om Bremers evner og snedighed. Det var en nat, efter at han var blevet udvist fra Danmark, at han sneg sig i land i Frederikshavn for at besøge sit hjem i Visbergsgade. Politiet fandt dog hans kåg, og mødte op i hjemmet for at finde ham….alle rum blev undersøgt. Bremers danske hjælpere, som var til stede, hjalp oven i købet politiet med at kigge igennem en loftslem, men smugleren var ingen steder at finde. Til sidst blev haven nøje gået efter. I haven var det lille hus, og den ene af Bremers folk talte meget højt, da de nåede det. – Lad os se, om han er her, sagde han, og slog døren op. Politiet kiggede ind, nej, der var han ikke. De tænkte ikke på, at der bag døren var et udmærket gemmested, og der stod Bremer – sandsynligvis med et lille smil om munden…..

I det hele taget får man ikke indtryk af en grov forbryder men, som de skriver i en svensk artikel om Ernst Bremer:…Den charmerende Bremer omtales derfor næsten som en folkehelt – trods et omfattende forbryderregister og natlige sammenstød med toldere, som må have kostet skatteyderne enorme summer….

Nogen steder omtales han som datidens Robin Hood og dertil som et charmerende og festligt menneske.

Efter at han i 1933 havde udstået sin sidste straf i Gøteborg – to års strafarbejde, var restriktionerne i mellemtiden blevet lempet så meget, at han ikke igen satte kursen mod Hertas Flak. Det blev forladt, og han drev i stedet i mange år ”Café Wembley” i Gøteborg. Han have et langt liv og døde først som 99 årig.

Hans liv er i øvrigt beskrevet (måske noget romantiseret) i Per Ehneboms bog fra 1929: Bremer Spritsmugglarkonungen, ligesom der er lavet en film som endnu friere beskriver hans liv: Smugglarkonungen – med skuespiller Loffe Carlsson i hovedrollen.
I nogle år i 1910-erne havde Bremer boet i Kalvsund i en villa. Denne blev i 2004 erklæret bevaringsværdig, og der blev indrettet et lille smuglermusæum, så selv fra officiel side er spritsmuglerkongen tilgivet.

.

Litt.:
Sv.wikipedia.org/wiki/kalversund
Geni.com/people/Ernst-Bremer/6000000003133404149
Danmark kort 14.januar 2009 p.1: smuglerkongen Ernst Bremer
H.C. Hansen: Ernst Bremer 1990 Dafolo