kjeld med splitterne     SPLITTERNERNE PÅ HIRSHOLMENE

Så fandt jeg ham endelig, Kjeld Tommy Pedersen fra Zoologisk Museum, helt ude i den søndre del af øen, stående ved sin store fuglekikkert, hvor han, for anden gang i år, var i gang med sit arbejde på Hirsholmene. Han havde heldigvis tid til også at snakke med mig og fortælle om, at hans hovedopgave gik ud på at optælle splitterne i kolonierne på øen, og medvirke til at hindre de store måger, svartbag og sølvmåge, i at minimere antallet af splitterne.

Hele projektet er udarbejdet i et samarbejde mellem, Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet, Zoologisk Museum og Skov - og Naturstyrelsen. Og det går vel i sin enkelthed ud på at se, om det kan lykkes at beholde bestanden af splitterner på Hirsholmene, ved at holde de to store mågearter ude af øen.

Arbejdet er dog delt op, så Kjelds arbejde består i optælling og ringmærkning af splitternerne, medens arbejdet med at udrydde sølvmåger og svartbag foretages af Skov og Naturstyrelsen. Og man er nødt til at udrydde de store mågearter på øen, det er ikke nok bare at fjerne deres æg, for det vil bare give plads til andre som så kan slå sig ned der. Der er i øvrigt plads til de store måger på øer og holme rundt omkring, og der er nok omkring en 6 – 8000 der. Hvorimod man kan se, at splitternerne ikke har andre muligheder end netop på Hirsholmene. (Og et par steder mere i Danmark).

Det hænger også sammen med den specielle måde splitternene benytter sig af, når de vil slå sig ned og bygge rede. Allerførst skal hættemågerne have slået sig ned og dannet en koloni, og så kommer splitternerne og slår sig ned midt i kolonien. Ved at gøre det sådan er de sikre på, at hættemågerne hjælper til med at forsvare territoriet, hvilket de selv ikke gør. Jeg fik syn for sagen netop som vi stod og talte sammen, for pludselig var samtlige hættemåger i den sydlige del af øen fløjet op og fløj skræppende rundt. Kjeld viste da også, at det var en sølvmåge der var inde at hente et æg, og ganske kort efter var det i den nordlige koloni, der var oprør, og her var det så en svartbag, der var ude i samme ærinde.

Der er altså to kolonier af splitterner på Hirsholmene, en lige oppe midt på øen, nærmest ved fugletårnet(Det tidligere lodstårn), på ca. 800 splitterner og en koloni længere sydpå på øen på ca. 600 fugle. Det er så Kjelds opgave at kravle ind og ringmærke ungerne. Det gøres med stor forsigtighed på bestemte tidspunkter, og vejret må hverken være for vådt eller for solrigt. Kjeld fortalte også, at ungerne så flyver med de voksne sydpå til Vestafrika og enkelte helt til Sydafrika(mindst 5 eksemplarer har ynglet på Hirsholmene efter at de blev mærket i Namibia udenfor ynglesæsonen), og at de ikke vender tilbage til Hirsholmene før de er blevet kønsmodne en 3 – 4 år senere. Og at de så gerne kommer igen år efter år, og at de kan blive ret gamle. Den ældste splitterne i kolonien er fra 1983 – hvor den blev ringmærket i Kalmarsund. Et af de første år, den var på Hirsholmene var der i øvrigt en svartbag, der tog dens æg, (de lægger højst 2 om året), og så kom den IKKE igen året efter. Men de følgende år kom den så, og er så kommet på Hirsholmene siden. Den har oven i købet fået sit eget kælenavn, den hedder: ”Troldepus”

Lige før vi var færdige med at tale sammen, var der igen uro i den nordre hættemågekoloni, og Kjeld kunne se, at det skyldtes en, snavset og forpjusket splitterne der kom gående på jorden. Han tog den op(Se billedet) og holdt den, selv om den bed ret kraftigt fra sig. Han viste også, hvor våd og forpjusket den var, og at den fjer så noget ”slidte” ud, men han ville give den en chance ved at sætte den op i sit toilet for at lade den tørre i ro og fred. Det viste sig dog senere at den var for svag og udmattet til at leve videre. Og i den forbindelse fortæller Kjeld, at meget fugtigt vejr kan have en negativ indflydelse på deres flyveevne.

Der er i Øvrigt også et par kolonier af havterner andre steder på øen med omkring 70 par

Vi må håbe for os alle, at projektet lykkes, så vi foruden de små vævre tejster også kan bevare og værne om og glæde os over splitterne, som vi alle sammen i yngletiden hyppigt oplever pilende af sted ivrigt skræppende med fisk i næbbet på vej til deres reder.

Slutteligt så havde Kjelds datter: Camilla Kergel Pedersen lavet dette digt:

Sølvmåger de svæver rundt
og laver en forbier
for de vil gøre hættemågerne ondt
i deres kolonier

Splitterner er her også
i mange tusind vis.
Og kommer der en vovse
så fryser de til is.

Og ude mellem de store sten
kan du finde en tejst
de bygger rede en for en
med glæde og med gejst

En stor tak til Kjeld som med entusiasme og viden fortalte om projektet - Finn

Troldepus 1 troldepus siden til mågekoloni kæmpemåge overfalder