Det røde hus NR. 2 - DET RØDE HUS      
Min far, Dines Skafte Jespersen, var lærer på Hirsholmene i 1926 - 27. Han blev meget glad for øen. Han skrev siden bl.a. "Himmel, Hav og en Ø", om sine oplevelser deroppe. i 1929 blev han gift med min mor, Gudrun Skafte Jespersen, og det lykkedes min mor at få sine forældre til at leje "Strandly"(nr. 7) i 1930. De forlængede lejen endnu et år (min fars lærerløn var temmelig uforenelig med en sommerhus leje); men far og mor boede deroppe - i telt. Og der tog jeg i øvrigt mine ørste vaklende skridt. Min morfar elskede også Hirsholmene , og for at der skulle være plads til alle, fik familien af fyrmester Tendal lov til at opføre en lille the-pavillon i det sydvestlige hjørne af grunden. Dette er stadig husets stue med de oprindelige møbler fra 1933.
RØDE 1 Nordlige vinde fyldte huset med jord, og blæste primussen ud, så næste år blev der bygget en karnap på med dør mod øst. RØDE 2
I den regnvåde sommer  1938 byggedes der så et soveværelse 3 x 4 m mod vest . Vi var nu blevet 4. børn. RØDE 3    
RØDE 3 I 1960 overtog min far lejemålet på "Strandly" mod at vi fik lov til at bo i "Det Røde Hus." Det lave tag i soveafdelingen, som passede min far, der var 1,67 m, var for lavt for min mand Jørgen Schou, og i 1961 fik vi lov til at hæve taget på soveværelset.
I 1979 fik vi så lejekontrakt på huset, og i 1993 fik vi lov til at lave et udhus. i 1998 skulle karnappen udskiftes, og vi lavede en ny ca. 50 cm bredere mod øst og vest.
         
Tilknytning til Hirsholmene:
Familien Schou har en tilknytning der rækker ret langt tilbage. Min svigerfar, Hans Christian Schous mor hed Olga Schou,(født Agerskov). Hun havde en bror, der fra 1895 til 1920 var fyrmester på øen – fyrmester Kaj Julius Agerskov. H.C. Schou havde en bror, Knud. Medens han læste til læge lejede hans forældre i nogle år en lejlighed i Lodsgården til ham, og da Knud efter sin studie tid blev læge, lejede han Klokkehuset, hvor han boede hver sommer til sin død i 1942.
H.C. Schou og Ragna (altså mine svigerforældre) flyttede i 1932 til Hirsholmene. De flyttede ind i nr. 8 og. H.C. Schou startede som fisker på øen, men under anden verdenskrig blev han så afløser ved fyret – og han blev senere fyrpasser. Både H.C. Schou og Ragna ligger begravet på den gamle kirkegård sammen med deres datter Gulla).
Deres søn Jørgen kom så med dem til øen i 1932. Han tog ud at sejle i 1935 og var i 1939-40 med skoleskibet Danmark, der endte i USA. Herfra sejlede han videre med handelsskibe til han blev interneret af Japanerne i Shanghai. Han kom han hjem i 1946, hvor han fiskede sammen med sin far. Han giftede sig i 1949 med mig, Birgit, og vi har boet på Hirsholmene hver sommer derefter,. siden 1960 i ”Det Røde Hus.” Med hensyn til min, Birgits, familiære, tilknytning se under min lillesøsters (Hanne Skafte Biørn) udredning om tilknytning under ”Strandly.”