Ingrid Carter(Født
Schou) fortæller:
FAR CYKLEDE OVER ISEN
Og jeg kan huske, at min far en gang cyklede over
isen. Han cyklede til midt på, så var der så
mange isskruninger, at han ikke kunne cykle mere.
Så lagde han cyklen, kravlede over
isskruningerne og så gik han resten af
vejen. Man så lige pludselig en mand komme
gående hen over isen, men man kunne ikke se
hvem det var. Så siger Ragna(Ingrids bedstemor) lige pludselig: ”Jamen, det er da din
far.” Og det var det.
Han kom altså over til os,
og to dage efter gik han tilbage til isskruningerne,
fandt sin cykel igen og cyklede i land. Han kom
faktisk bare, fordi han fik lyst til at komme
over, og nu der var is hele vejen, så kunne han
jo cykle - og gå!
|